Historien bag OOhh
OOhh blev startet i januar 2011, da Lübech Living blev kontaktet af vores i dag meget tætte samarbejdspartner i Sri Lanka. Kontakten blev etableret, fordi vores samarbejdspartnere i Sri Lanka i forvejen kendte til vores Vance Kitira lys og derfor vidste, at vores firma havde såvel miljøvenlige interesser som helbredet i tankerne. En tankegang som matchede deres fokusområde, som netop er anvendelsen af genbrugsmaterialer og at støtte en gruppe kvinder i Sri Lanka ved at give dem muligheden for at tjene penge hjemmefra, mens de beholder deres mulighed for at passe børn og hjem.
Allerede på de første forårsmesser i 2011 viste der sig en utrolig interesse for produkterne i vores OOhh kollektion, og det blev starten på en stor udvidelse af kollektionen til i dag at omfatte potter, interiør, jule- og påskepynt, kontorartikler mm. I dag har vi et meget tæt samarbejde omkring produktudvikling og produktion med holdet i Sri Lanka.